Spring til indhold

Fysiognomik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De Humana Physiognomia (1650)

Fysiognomik er en lære, der hævder en sammenhæng mellem ydre målbare egenskaber og indre mentale egenskaber. Den opfattelse var populær i 1700-tallet og har rødder tilbage til stoicismen. En af de første fortalere var Giambattista della Porta (1535–1615) og ca. 200 år senere grundlage Johann Kaspar Lavater (1741-1801) sin fysiognomik.

Wikimedia Commons har medier relateret til: