Med Share Play kan du tage kontrol over din vens gameplay, hvis vedkommende giver dig tilladelse. På den måde kan I begge nyde spillet, uanset hvem der ejer det.
Tryk på PS-knappen på din controller for at åbne kontrolcenteret, og vælg derefter voice chat i party-kortet.
Vælg StartShare Play.
Inviter en ven, og vælg derefter en spiltilstand. Share Play starter, når spilleren slutter sig til og bliver din gæst.
Du kan bruge Share Play med kun én gæst ad gangen.
Hvis du vil bruge Share Play med en gæstekonto, skal du gå til Indstillinger > Familie og forældrekontrol > PS5-konsolbegrænsninger og vælge Brugeroprettelse og gæste-login > Tillad.
For at opnå den bedste ydelse anbefaler vi en hurtig forbindelse på mindst 2 Mbps for dig og din gæst.
Hvis den inviterede spiller ikke er PlayStation Plus-medlem, kan du ikke vælge Share Play med gæsten.
Find din vens invitation til Share Play ved at åbne meddelelse om invitationen og vælge Deltag. Værtens spilskærm vises derefter på din skærm med den spiltilstand, som værten har valgt på forhånd.
Når du vil forlade Share Play, skal du vælge voice chat-kortet for det pågældende party, vælge værten og derefter vælge Forlad Share Play-session. Du kan også lukke Share Play fra startskærmen Spil.
Share Play vises på startskærmen Spil, mens Share Play er i gang. Brug Share Play-ikonet til at åbne værtens spilskærm, når du er gået til en anden skærm. Ikonet forsvinder, når sessionen afsluttes.
Når du deltager i Share Play, suspenderes det spil, du spiller. Bare rolig, du fortsætter, hvor du slap, når du genoptager dit spil. Hvis du spillede et onlinespil, afbrydes netværksforbindelsen til spillet, når du deltager i Share Play. Du skal manuelt oprette forbindelse igen, når du vil genoptage dit spil.
Du kan finde de spil, som værten giver dig lov til at spille, på startskærmen Spil. Tjek et spils hub for at få mere at vide om det.
Share Play-tilstande på PS5-konsoller
Når du starter Share Play, er du værten, og din ven, der deltager, er gæst.
Gæsten spiller som dig
Har du brug for en hjælpende hånd? Giv gæsten kontrol over dit spil.
Som vært skal du være PlayStation® Plus-medlem.
Spil med gæsten
Spil et spil sammen som vært og gæst.
Både værten og gæsten skal være PlayStation Plus-medlemmer.
Hvis du vil ændre spiltilstanden eller stoppe Share Play, skal du gå til kontrolcenteret, vælge voice chat i party-kortet og derefter vælge Indstillinger for Share Play.
Når du inviterer en PlayStation®4-konsolspiller til Share Play, visesDel din skærm med gæsten som en af spiltilstandene. Dette lader dig dele din skærm med en PS4-konsolspiller.
En Share Play-session varer en time og slutter automatisk en time efter, at gæsten har sluttet sig til.
Begrænsninger for Share Play
Afhængigt af din konto og det spil, der spilles, er Share Play muligvis ikke tilgængeligt, eller nogle scener vises muligvis ikke for gæsten.
Hvis en gæsts forældrekontrol er indstillet til at begrænse vedkommendes adgang til Share Play, skal du følge guiden nedenfor for at se, hvordan du laver en undtagelse.
For at få den bedste oplevelse med Share Play anbefales en upstream- og downstream-forbindelseshastighed på 2 Mbps for både værten og gæsten.
Test din internetforbindelse ved at gå til Indstillinger > Netværk og vælge Test internetforbindelse. Hvis du har problemer med internettet, kan du se trin til fejlfinding i guiden nedenfor.