Demon’s Souls

Sony Interactive Entertainment Europe
PS5Standard Edition
PS Plus er påkrævet til onlinespil
Onlinespil valgfrit
Game Help understøttes
Spiloverblik

Denne udgave er genopbygget fra grunden op og inviterer dig til at opleve den foruroligende historie og skånselsløse kamp i Demon's Souls™.


Fra PlayStation Studios og Bluepoint Games kommer en genskabt udgave af PlayStation-klassikeren Demon’s Souls. Denne genskabte version er komplet genopbygget fra grunden og mesterligt forbedret, så den kan introducere en ny generation af spillerne for det tågede, dystre fantasy-land. De, der har oplevet dets pinsler og prøvelser før, kan atter udfordre mørket med blændende detaljeret grafik og utrolig glathed.

I sin søgen efter magt kanaliserede den 12. konge af Boletaria, kong Allant, sjælekunsterne, hvilket vækkede en dæmon fra selve tidens daggry: Den Ældste. Da Den Ældste blev hidkaldt, spredte en farveløs tåge sig over landet og fremmanede mareridtsvæsener, der hungrede efter menneskers sjæle. De, der mistede deres sjæle, blev vanvittige og levede derefter kun for at angribe de, der endnu havde deres sjæle og deres forstand.

Nu er Boletaria afskåret fra omverdenen, og de riddere, der vover sig ind i den dybe tåge for at befri landet for plagen, ses aldrig igen. Som en enlig kriger, der har vovet sig ind i tågen, må du konfrontere de sværeste udfordringer for at vinde titlen "Dæmoners dræber" og sende Den Ældste tilbage til sin slumren.

Nøglefunktioner

Opdag, hvordan rejsen begyndte

Oplev den originale brutale udfordring, genskabt på ny. Med blændende grafik og forbedret ydelse har du aldrig set Boletarias verden sådan før.

Bliv dæmondræberen

Drag til det nordlige kongerige Boletaria, der engang var et blomstrende ridderland, men som nu er plaget af ubeskrivelige væsener og glubende dæmoner. Mød sære personer, sindsforvirrede og forskruede af verden omkring dem, og optrævl den foruroligende historie om Demon's Souls.

Bliv herre over trolddommens og krigens kunst

Du må træne dine evner i kamp, til de er perfekte - vide, hvornår du skal presse på, og hvornår du skal se tiden an, for hver forbier og skødesløs fejl kan koste dig de sjæle, du har arbejdet så hårdt for at samle. Belønningerne for at dræbe de stærkeste fjender er dog også overdådige, og døden behøver ikke at være enden: Det er bare endnu en form for eksistens.

Mød verdens største krigere

Mød verdens største krigere i brutale PvP-kampe og onine1 invasioner, der gør din færd endnu farligere. Eller spil kooperativt ved at hidkalde allierede, der kan hjælpe dig i kampen mod dæmonerne.

1Online multiplayer kræver et akvivt PS Plus-abonnement.

Tilgængelig i PlayStation Store

Udgaver:

Standard Edition

  • Demon's Souls

Digital Deluxe Edition

  • Demon's Souls
  • Rødøjet ridderrustning
  • Boletarisk adelsrustning
  • Hoplitskjold
  • Ritualklinge
  • Shards and Grains-pakke
  • Legendarisk heltesjæl
  • Originalt soundtrack

PS5™-muligheder

  • Blændende grafik: Se Demon's Souls' nådesløse, dystre verden bragt til live på PS5-konsollen med smukt forbedret grafik Spillerne kan vælge mellem to grafiktilstande, når de spiller Demon's Souls: 4K-tilstand (spil i 4K-opløsning2) og høj framerate-tilstand (spiller med et højere mål for FPS.)
  • Hurtig indlæsning: Demon's Souls er et spil, der er bygget til hurtig indlæsning. Døden er en uundgåelig del af din oplevelse, men med hurtig indlæsning kan du hurtigt komme ind i kampen igen.
  • Haptisk respons: Med haptik er Demon's Souls' kraft i dine hænder, så du kan mærke energien, mens du kaster dystre besværgelser og lysende mirakler. Hold godt fast, mens du oplever de frygtindgydende bosser og dæmoners sande kraft, for sammenstødene er forbedret med haptisk teknologi.
  • Tempest 3D AudioTech i kompatible hovedtelefoner: Fængslende 3D-lyd bringer de rædsler, der lurer om hvert hjørne i Demon's Souls, til live. Hør dine fjender snige sig ind på dig, og find ud af præcist hvor ildkugler og pile kommer fra, mens de suser om ørerne på dig. 3D-lyd omslutter dig ikke kun i spillet, men forbedrer også verdens troværdighed og din egen angst og bæven ...

24K-opløsning kræver et kompatibelt tv eller en kompatibel skærm.

Demon's Souls - ofte stillede spørgsmål

Det vil være en udfordring for spillerne at erobre den mørke, fjendtlige verden i Demon's Souls, men den lønner sig i høj grad med dybt tilfredsstillende kampe, uforglemmelige fjender og et vildt landskab at udforske.

Den nye version af Demon’s Souls er tilgængelig på PS5. Det originale spil fås på PS3 og kan spilles via PlayStation Now i understøttede regioner.

Spillere kan stige i niveau ved at anvende indsamlede sjæle via Maiden in Black-figuren i Nexus. Den låses op, når den første boss i Boletaria Palace er besejret.

Den nye version af Demon’s Souls blev udgivet ved PS5s lancering i november 2020. Det originale spil udkom i Japan i februar 2009.

De bedste moderne remakes på PS4 og PS5

Genopdag nogle af de mest fejrede spil fra tidligere generationers konsolspil fra legendariske gyseroplevelser til klassiske platformspil, der er fuldstændig genopbygget på moderne hardware.

Platform:
PS5
Udgivelse:
11/11/2020
Udgiver:
Sony Interactive Entertainment Europe
Genrer:
Action
Stemme:
Engelsk, Fransk (Frankrig), Italiensk, Spansk, Tysk
Skærmsprog:
Arabisk, Dansk, Engelsk, Finsk, Fransk (Frankrig), Hollandsk, Italiensk, Norsk, Polsk, Portugisisk (Portugal), Russisk, Spansk, Svensk, Tyrkisk, Tysk
Download af dette produkt er underlagt PlayStation Network Ydelsesbetingelser og vores Brugeraftale for software samt eventuelle specifikke tillægsbetingelser, der gælder for dette produkt. Hvis du ikke kan acceptere disse betingelser, skal du undlade at downloade produktet. Se Ydelsesbetingelser for at se flere vigtige oplysninger.

Du kan downloade og spille dette indhold på den primære PS5-konsol, som er tilknyttet din konto (gennem indstillingen “Konsoldeling og offlinespil”), og på alle andre PS5-konsoller, når du logger på med den samme konto.

Se Helbredsadvarsler for at få vigtige oplysninger om helbred, før du anvender dette produkt.

Library-programmer ©Sony Interactive Entertainment Inc. Licenseret eksklusivt til Sony Interactive Entertainment Europe. Brugsbetingelser for software er gældende, læs de komplette brugsrettigheder på eu.playstation.com/legal.
©2009, 2020 Sony Interactive Entertainment Inc. Published by Sony Interactive Entertainment Europe. Developed by Bluepoint Games. “Demon’s Souls” is a registered trademark or trademark of Sony Interactive Entertainment Inc. All rights reserved.