Din uundværlige købeguide

De bedste rytme- og musikspil på PS4 og PS5

Udlev din drøm om at være rockstjerne, eller dominér dansegulvet og få gang i rytmerne i PlayStations bedste musikdrevne spil.

Medrivende lydlandskaber

Træd ind i levende, digitale landskaber med PS VR2, hvor det dunkende soundtrack driver handlingen. 

Rez Infinite

Det legendariske synæstesi-skydespil er som skabt til VR. Tag på en bevidsthedsudvidende rejse gennem en digital verden, hvor du smadrer virusser i takt med det ikoniske technosoundtrack.

  • Rejs gennem et globalt netværk, mens du forsøger at vække en selvbevidst AI.
  • Et interaktivt soundtrack i udvikling – hver eneste handling skaber musik.
  • Flyv frit gennem det nye område Area X, som er særligt designet til VR-oplevelsen.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Omtaletrailer

Pistol Whip

Føl dig som John Wick, mens du pløkker low-poly-fjender til et dunkende EDM-soundtrack. Skyd, sving og slås til den bankende rytme, som var du stjernen i din egen actionfilm.

  • Et rytmisk skydespil med et soundtrack, der er lige så råt som kampen.
  • Skyd dig gennem massevis af kampscener og to kampagner med stil.
  • Giv dig selv en udfordring med Styles-systemet – skift våbentyper og slå modifikationer til i et spil, der kan spilles igen og igen.
Anbefalede videoer
Annonceringstrailer
Lanceringstrailer

Synth Riders

Bland freestyle dans og fitness i denne medrivende musikalske oplevelse, hvor du kan få pulsen op med de tempofyldte numre.

  • Bland modifikationer og spillestile for at skabe dine egne spiltyper.
  • Spring ind i online multiplayer for 10 spillere og spil mod andre om at få flest point, eller prøv den lokale Party-spiltype, hvor PS VR2-headsettet går på tur hos spillerne i samme stue.
  • Få en række nye sange og baner i den valgfri DLC med musik fra kunstnere som Gorillaz, Bruno Mars og The Offspring.
Anbefalede videoer
Remastered Edition-annonceringstrailer
Gorillaz Music Pack-trailer

Beat Saber

Traditionel rytmeaction slås sammen med plasmasværd i en uimodståelig og meget fysisk musikalsk oplevelse, som kun er mulig i VR. Brug dine to klinger til at ødelægge de fremadstormende rytmeblokke, mens du flytter dig for at undvige forhindringerne. 

  • Tag til en stilet, neonfarvet verden, og bliv en mesterlig musikfægter.
  • Mærk sveden dryppe, mens du svinger og springer dig gennem de tempofyldte sange.
  • Download nye numre fra kunstnere som Linkin Park, Kendrick Lamar og BTS.
Anbefalede videoer
Daft Punk Music Pack-trailer
Afsløringstrailer til PS VR2

Selvstændige udviklere

Opdag et væld af rytmiske perler, udviklet af indie-udviklere fra hele verden.

Sayonara Wild Hearts

Synth-pop-album møder musikalsk actionspil – Sayonara Wild Hearts udforsker hjertesorg i en drømmende eventyrverden. Denne arkadeagtige og frembrusende oplevelse præsenterer en række uforglemmelige scenarier med et uundgåeligt soundtrack. 

  • En medrivende rejse gennem en synthwave-verden akkompagneret af et originalt pop-soundtrack.
  • Gendan universets balance, mens du springer ud i hæsblæsende kampe mod stilfulde bander.
  • Lær at mestre hver bane for at stige i niveau og løse de kryptiske himmelgåder.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

The Artful Escape

Med grafik af den anden verden og et stjernebesat cast sendes spilleren ud på en musikalsk rejse – med alt fra afdæmpet folk-guitar til storslået prog-rock blandt stjernerne.

  • Freestyle riffs, og eksperimentér med endeløse melodier, mens du hjælper et ungt guitartalent på en personlig rejse.
  • Spil med bosserne og prøv, om du kan følge deres rytmer, eller imponér de mystiske rumvæsner, der er kommet for at høre dig spille fra det uendelige univers.
  • Oplev stemmeoptrædener fra skuespillere som Carl Weathers, Lena Headey, Jason Schwartzman og Mark Strong.
Anbefalede videoer
Omtale- og lanceringstrailer

Thumper

Hjælp en krombille fra rummet på smadretur, mens den slynger sig gennem et hypnotisk tomrum. Kompromisløst og intenst – Thumper leverer den lovede "rytmiske vold".

  • Et unikt og prisvindende bud på genren. 
  • Overlev de soniske baner, og knus de overvældende overjordiske rædsler.
  • Valgfri PS VR bringer dig dybere ind i denne brutale, rytmiske rutsjebane.
Anbefalede videoer
Rhythm Violence-teaser
Lanceringstrailer

Lav et show

Fortryl publikummer, spil med dine venner, eller vis de fedeste trin frem på dansegulvet.

Fortnite Festival

Harmonix, spilstudiet bag Rock Band, præsenterer den gratis Fortnite Festival, hvor du kan optræde solo eller sammen med vennerne og rocke ud til dine yndlingskunstnere for at vinde belønninger og stige til tops på ranglisterne.

  • Indtag scenen for at spille et udvalg af Jam Tracks, og prøv, om du kan lave en bedre optræden end dine venner.
  • Udforsk Festival Jam-scenen for at mixe musik ved hjælp af de Jam Tracks, du har i dit skab.
  • Lås op for instrumenter og udstyr i et bestemt tema, inklusive indhold inspireret af Lady Gaga.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

FUSER

Bliv en DJ-superstjerne, og mærk adrenalinen pumpe, når du spiller for gigantiske festivalpublikummer. Skab et ikonisk look, arrangér et spektakulært sceneshow, og kombinér elementer fra over 100 licenserede sange for at skabe dine spontane og unikke mixes, som du kan dele med hele verden.

  • Find vokaler, instrumenter og rytmer fra et stort sangbibliotek, og producér originale mixes.
  • Gå fra mixbegynder til topnavnet på en festival i kampagnespiltypen.
  • Konkurrer med eller dyst mod andre DJ's i onlinespil med flere spillere.
Anbefalede videoer
Spiltrailer
Lanceringstrailer

Just Dance 2024

Den klassiske danseserie underholder (og aktiverer) fans med en ny playliste med BLACKPINK og Miley Cyrus, nye universer og nye figurer.

  • Dans til 40 nye sange fra mange forskellige tider og genrer – eller abonnér på Just Dance+ for at få adgang til hundredvis af numre.
  • Brug den nye Workout-spiltype til at beregne, hvor mange kalorier du forbrænder med dine dansetrin.
  • Spil Challenge-spiltypen for at udfordre dine venner eller andre spillere på online ranglister.

Angrib rytmen

Hold tempoet for at bygge fantastiske kombier, og test din reaktionsevne i disse actionspækkede musikalske oplevelser.

Metal: Hellsinger

Spil som "The Unknown" - halvt menneske, halv dæmon – og kæmp dig gennem helvedes brutale dybder i dette skydespil med heavy metal-rytmer, som også snart udkommer til PS VR2.

  • Skyd i takt for at forbedre dine angreb, så både musikken og ødelæggelserne intensiveres.
  • Tag på en storslået rejse for at besejre The Red Judge, hvis magt hele tiden vokser, mens du låser op for særlige udfordringer undervejs.
  • Metal: Hellsinger indeholder original musik, skabt af Serj Tankian (System of a Down), Matt Heafy (Trivium), Alissa White-Gluz (Arch Enemy) og mange flere.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
PS VR2-annonceringstrailer

Hi-Fi Rush

Spil som Chai, og slip ud af hovedkvarteret for et ondskabsfuldt gigantselskab, mens du holder takten for at udføre ødelæggende angreb og kombier.

  • Chais færdigheder forstærkes, når han spiller i takt med musikanlægget, der er fusioneret med hans hjerte. Hold rytmen for at besejre dine modstandere.
  • Bosskampe har en helt særlig lyd og stil med numre fra kunstnere som The Prodigy og Nine Inch Nails.
  • Udforsk den farvestrålende tegneserieaction, der fortsætter efter rulleteksterne, i alt det ekstramateriale, der dukker op i Hi-Fi Rush, efter historien slutter.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Annonceringstrailer

Invector: Rhythm Galaxy

Tag på en musikalsk rejse gennem universet, på tværs af himmelske landskaber, i takt med musikken.

  • Se dine yndlingssange fra en ny vinkel med spillets forførende mix af lyde og billeder.
  • Invector: Rhythm Galaxy indeholder nogle af tidens største stjerner, inklusive Charlie Puth og PinkPantheress.
  • Spil mod venner i lokal multiplayer, eller lær at mestre sangene i singleplayer, hvor du kan vælge den sværhedsgrad, du er i humør til.

Bliv stor i Japan

Oplev den farverige og kulørte verden i japanske rytmespil.

Persona 5: Dancing in Starlight

Phantom Thieves vender tilbage som aldrig før. En helt ny sidehistorie udfordrer slænget til at vende tilbage til Velvet Room og danse til 25 sange fra Persona 5's utrolige soundtrack.

  • Indtag dansegulvet, og dans til klassiske numre fra Persona 5 samt eksklusive remixes. 
  • Find sammen med de andre Phantom Thieves for at få adgang til nyt tøj og tilbehør.
  • Se den anden side af historien i Persona 3: Dancing in Moonlight.
Anbefalede videoer
Phantom Thieves-trailer
Annonceringstrailer

Hatsune Miku: Project Diva X

Verdens mest populære vocaloid finder sammen med sine venner for at redde verden med musikkens hjælp. Tilpas dit udseende med særlige moduler, og optræd på massevis af spektakulære scener.

  • Gennemfør udfordrende opgaver for at gøre fremskridt i fem tematiske Cloud-verdener.
  • Knyt stærkere bånd til Mikus venner ved at forære dem betænksomme gaver.
  • Kombinér moduler og tilbehør for at booste din optrædens strømspænding.
Anbefalede videoer
Spiltrailer
Annonceringstrailer

Theatrhythm Final Bar Line 

Spil i takt med 385 nøje udvalgte numre fra Final Fantasy-serien og valgfrit DLC-materiale fra andre Square Enix-eventyr.

  • Vælg dit udfordringsniveau, hvor nogle numre kræver op til fire simultane input for at opnå en perfekt score.
  • Sammensæt en gruppe med figurer fra Final Fantasy – med over 100 at vælge mellem.
  • Spil med venner i onlinekampe for op til fire spillere, spil to og to i lokale spil, eller spil alene for at besejre modstandere i takt med populære melodier.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer