Årets sportsdiscipliner & regler

Bliv inspireret og vælg din favorit sportsdisciplin - her er noget for alle!

For at tilmelde jer Sportsfestivalen skal I udpege en kontaktperson og skrive til os på [email protected]

Tilmeld jer til Sportsfestivalen

For at deltage i Sportsfestivalen, beder vi jer om at udpege en kontaktperson til at koordinere jeres medarbejderes deltagelse. Send personens navn, e-mail og telefonnummer til [email protected]

Program

14.00:  DTU Science Parks CEO Steen Donner byder velkommen og vi lancerer samtidig forskerparkens nye mobilitetshub.

14.15:  De første sportsdiscipliner starter

14.40 – 17.00:  Deltag i pauseaktiviteter

15.00:  Science Walk’ N Run starter  

15.00 – 17.00:  Hjem-is bilen kommer

17.00:  Madboderne åbner

18.30:  Præmieoverrækkelse  

19.00:  Afterparty i teltet med dj

22.00:  Tak for i dag  

Spørgsmål & svar

Sportsfestivalen er sjov, og rammerne skaber en perfekt mulighed for teambuilding. Det er en populær årlig begivenhed blandt vores kunder, og derfor fortsætter vi med at afholde den. I år er det 25. gang vi afholder Sportsfestival.

Hvis jeres virksomhed ønsker at deltage i Sportsfestivalen, beder vi jer om at udpege en kontaktperson til at koordinere jeres medarbejderes deltagelse og sende vedkommendes navn, e-mail og telefonnummer til [email protected].

Jeres kontaktperson er ansvarlig for at udfylde en fælles tilmeldingsformular med deltagernavne fra jeres virksomhed og sende den til os.

OBS! Tilmelding er bindende.

Der deadline for tilmelding til Sportsfestivalen er den 28. juni.

I kan rette i deltagernavne og ønsker til sportsdiscipliner frem til den 9. august.

Prisen er kr. 285 pr. person, og det inkluderer:

  • Deltagelse i en valgfri sportsdisciplin
  • Forplejning: Aftensmad,  dessert, frugt og en is
  • Vand & læsedrikke ad libitum
  • 2 øl/glas vin
  • Ricco’s kaffe fra kl. 14-20
  • Sjove pauseaktiviteter
  • DJ i teltet til kl. 22.

 

Ønsker man kun at

  • deltage i en sportsdisciplin koster det kr. 200.

 

Priserne er ekskl. moms. 

Sportsfestivalen afholdes på pladsen foran Agern Allé 24 i Hørsholm.

Det er muligt at vælge laktosefri og vegansk mad. 

Hvis du har andre særlige allergener, så beder vi dig om at kontakte sportsudvalget på [email protected]

Fra kl. 14.00-20.00 står vores baristaer klar i baren på Agern Allé 24 med gratis Riccos kaffe, hvor du kan vælge imellem: 

  • Lille latté 
  • Lille americano 
  • Cortado 
  • Dobbelt espresso 

Ja, helt bestemt! Det er en god mulighed for i sociale rammer at lære andre virksomheder at kende på tværs af vores lokationer i Hørsholm og Lyngby.

Ja, små virksomheder er meget velkomne til at deltage. I må også gerne danne et hold på tværs af flere virksomheder og stille op sammen. 

I disciplinerne Pickleball, Science Walk ‘N Run og 5-kamp har du mulighed for at tilmelde dig som individuel deltager og blive placeret på et hold organiseret af DTU Science Park.

Hyggelige pauseaktiviteter

Der er noget for alle – også når du ikke er aktiv eller kigger på dine kollegaer. I år har vi valgt at lave hyggelige pauseaktiviteter, der får smilet frem.

Hyg jer og slap af med:

  • Stående yoga
  • Dans
  • Kæmpe Mikado
  • Stigegolf
  • Forskellige brætspil

Det kræver ingen tilmelding.

deep tech brancher

Udforsk vores nye mobilitetshub

I forbindelse med Sportsfestivalen lancerer vi en ny mobilitetshub i forskerparken i Hørsholm, der gør det muligt at bruge dele el-biler og el-cykler til og fra arbejde. Kom hen og mød repræsentanter fra GreenMobility, KINTO og Dott, der står klar til at svare på spørgsmål.

Mobilitetshub’en er en del af et EU-projekt drevet af Region Hovedstaden.