Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Finansielle tjenesteydelser

Copenhagen, Capital Region of Denmark 37.621 følgere

Om os

EIFO er statens nye fond, som giver danske virksomheder én fælles indgang til risikovillig finansiering. Det gælder både for den lille iværksætter, de små og mellemstore virksomheder, der mangler kapital for at kunne udfolde deres fulde potentiale, og for eksportvirksomheden, der skal erobre nye eller usikre markeder. Vi kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst til rejsen ud på de globale markeder med eksportkautioner og børsnoteringer. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.

Websted
http://www.eifo.dk
Branche
Finansielle tjenesteydelser
Virksomhedsstørrelse
501 – 1.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region of Denmark
Type
Statslig myndighed
Specialer
Venturekapital, Kaution, Lån, Finansiering, Kaution og Eksportfinansiering

Beliggenheder

  • Primær

    Haifagade 3

    Copenhagen, Capital Region of Denmark 2150, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Opdateringer

  • DANSK RADARSYSTEM MÅLER JAGERPILOTERS RESULTATER, MENS DE STADIG ER I LUFTEN. NU GØR MAN KLAR TIL INDTOG I EUROPA. ”Hvorfor gør vi det ikke anderledes?” tænkte Torsten Elmkjær og hans co-founder for 14 år siden. Siden da har Nordic Radar Solutions med hovedkontor i Egå udviklet radarapplikationer. Ud fra spørgsmålet opstod ideen om at optimere de manuelle målinger, der blev foretaget under øvelser i flyvevåbnet: ✈️   ”Vi fik ideen til at udvikle et radarsystem, der kan måle resultaterne, mens piloten stadig er i luften. Hurtig feedback øger kvaliteten af træningen,” fortæller Torsten Elmkjær.   Virksomheden udvikler og leverer højteknologiske målesystemer, der kan bruges til evaluering og træning. Produkterne kan bruges i alle NATO-lande.   Indtil videre består produktlinjen af tre hovedprodukter, hvor den nyeste handler om Counter-UAS-teknologi. Med den stigende trussel fra kommercielle og militære droner, har Nordic Radar Solutions udviklet radarbaserede systemer, der kan opdage og klassificere selv små droner på lang afstand. Og selv når de opererer i sværme:   ”Dronesystemet er højaktuelt pga. krigen i Ukraine – der er droner alle vegne. Vores radar har den fordel, at den er højopløselig, så den kan se flere detaljer på længere afstand og langt bedre klassificere et objekt som en drone og ikke fx en fugl.” 🐦⬛   EIFO kom ind i billedet under corona, da Nordic Radar Solution manglede kapital. 💰 Virksomheden er ved at øge deres indsats for internationalt salg:   ”Ambitionerne er, at vi gerne skal have fuld ordrebog, ansætte flere, blive selvkørende og vækste derudaf,” fortæller Torsten Elmkjær. 📈  

  • 𝐏𝐨𝐝𝐜𝐚𝐬𝐭 𝐨𝐦 𝐦𝐚𝐧𝐠𝐞𝐥 𝐩å 𝐝𝐚𝐧𝐬𝐤 𝐯æ𝐤𝐬𝐭𝐤𝐚𝐩𝐢𝐭𝐚𝐥 𝐡𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫 Bootstrapping.dk har over det seneste års tid udgivet en række podcasts om de udfordringer og udviklinger, der er for iværksættere og i økosystemet omkring dem. Nu har mediet opgjort, hvilke af deres udgivelser, der har været de mest succesfulde. Årets mest lyttede Bootstrapping-podcast blev den med EIFO's investeringsdirektør Erik Balck Sørensen, der "nagler det største problem før – som nok langt hen også efter – iværksætterreformen: manglen på dansk vækstkapital. Altså kapital der kan være med til at finansiere vores 40-50 scaleups omkring og efter serie A. Ellers forbliver vi bare et fedt innovationslab for big tech," som Bootstrapping skriver. Det er vi i EIFO selvfølgelig super stolte af, fordi det at sikre risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder jo netop er en af EIFOs store opgaver. At det er noget, vi skal gøre mere ved - gerne sammen med pensionskasser og andre fonde - skal selvfølgelig formidles vidt og bredt. Fik du ikke lyttet til Jesper Højberg Christensens interview med Erik? Find podcasten her: https://lnkd.in/daJ4criQ

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • BORDPLADEFABRIKANT GØR KLAR TIL AT KAPRE MARKED I USA MED AKUSTIKPANEL 🦬   Indtil august 2019 havde bordpladefabrikant Karl Venø Nielsen aldrig set et akustikpanel. Her fem år senere har Fog & Venø over 100 ansatte og eksporterer akustikpaneler til 25 lande med en årlig omsætning på mere end 300 millioner.   ”En kunde kom forbi med et akustikpanel og spurgte, om vi kunne levere en bedre kvalitet end det, han stod med. Jeg vidste intet om akustikpaneler, men det virkede som en relativt simpel opgave, så jeg købte en sømpistol, fandt en polyester-leverandør og startede produktionen op,” fortæller Karl Venø Nielsen. 🧑🏭   Eksplosiv vækst udfordrede kapaciteten for virksomheden, der i andet regnskabsår allerede havde tidoblet omsætningen. 📈 Skulle produktionen følge med efterspørgslen, var der behov for en betydelig udvidelse af produktionsfaciliteterne. Derfor har EIFO bidraget med et lån som en del af en samlet finansiering. 💰 Tidligt i processen har Fog & Venø valgt at markere sig på bæredygtighed gennem målrettede ESG-initiativer og produktudvikling. 🍏 Polyesterbagsiden består af minimum 50 pct. genbrugsplast, træpanelerne er lavet af FSC-certificeret træ, og produktionen er optimeret med øje for holdbarhed, minimalt spild og genanvendelighed.   Samarbejdet med Fog & Venø bidrager til EIFOs mål om at skabe værdi for danske virksomheder og for Danmark. Den voksende virksomhed er nemlig ikke blot et eksempel på en dansk vækstsucces, men også på social og bæredygtig ansvarlighed i god forretning. Fog & Venø har sideløbende fået en socialøkonomisk søstervirksomhed, der blandt andet udnytter resttræ fra produktionen og bygger butiksinventar til Fog & Venøs kunder. 🌳 Virksomheden beskæftiger også medarbejdere, der af forskellige årsager ikke kan indgå på en traditionel arbejdsplads.   ”Vi er verdens eneste producent af lamelbaserede akustikpaneler, der har fået Svanemærket,” forklarer Katrine Trærup Nielsen, Head of Marketing og ESG i Fog & Venø. 🦢

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • STÆRKE HOSPITALITYPROFILER SÆTTER LOLLAND PÅ LANDKORTET   EIFO understøtter hospitality-sektoren og turismen på Lolland-Falster, hvor en ny ejerkreds har relanceret Bandholms historiske hotel som et moderne badehotel. 🛏️   Efter renovering og modernisering har hotellet fået nye mødefaciliteter og et nordiskinspireret spaområde med sauna og vildmarksbad 🛀 – også den kulinariske filosofi er revideret, og niveauet er løftet. 🥩   ”Sydhavsøerne er fortællingen om gastronomi og gode råvarer. Det pibler frem med forskellige produkter – fra asparges til mousserende vin – så selvfølgelig udnytter vi de lokale råvarer. 🍓 Du kan sagtens købe dig til mere luksus, men du kan ikke købe dig til fortællingen og nærværet, som du får her,” forklarer Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand for Bandholm Badehotel.    Hotellets faciliterer er opgraderet, og fortællingen er genskabt med et 1:1-lån fra EIFO, der matcher ejernes kapitalindskud. 💰   Smagsoplevelserne er tydeligt forankret i lokalområdet, og med relanceringen som badehotel styrkes forbindelsen mellem hotellet og badestranden ud mod Smålandshavet. 🌊 Synergien mellem hotellet og lokalområdet har Ifølge Allan L. Agerholm været en grundlæggende del af forretningscasen.    Allan L. Agerholm er sikker på, at hotellet har en lys fremtid, især når Femern-forbindelsen åbner:   ”Vi har fokus på at opbygge et solidt renommé og et stærkt brand, og med åbningen af Femern-forbindelsen 🚇 tror vi på, at både danskere og tyskere helt naturligt vil få øjnene op for alt det, Lolland-Falster har at byde på.”

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Sammen med Heartland og Seed Capital Denmark investerer EIFO nu i Landfolk. 💰 Der er mere end syv millioner ferieboliger i Europa, som i gennemsnit står tomme mere end 300 dage om året. Dette udgør en stor mulighed i en branche, hvor efterspørgslen efter korttidsleje stiger år for år. Den samlede investering skal bruges til Landfolks innovation samt ekspansion på det europæiske feriehusmarked. 🏖️ "Landfolk muliggør høj udnyttelse af boligressourcer og giver flere mennesker adgang til fantastiske steder i Nordeuropa. Det er en oplagt måde at bringe mere turisme og flere job til landdistrikterne. Landfolk er et fremragende eksempel på en virksomhed, der kan blive et fyrtårn inden for turistbranchen i Europa," siger Jacob Bratting, partner og leder af Tech & Industry-investeringer hos EIFO. Det er blandt andet en af grundene til, at EIFO nu sammen med Heartland og Seed Capital Denmark investerer i det danskstiftede Landfolk, som blev grundlagt i 2021 af et hold af medstiftere, der alle tidligere har arbejdet sammen hos Airbnb. 🏡 "Vi etablerede Landfolk, fordi vi så en mulighed for at ændre det, vi synes, der er galt i feriehusbranchen. Moderne rejsende søger autentiske oplevelser og vil ikke gå på kompromis med æstetikken. De steder, vi bor, skal være en oplevelse i sig selv," siger Christian Schwarz Lausten, CEO og medstifter af Landfolk. På blot tre år er den danske startup Landfolk vokset fra ingenting til mere end 3000 håndplukkede, ferieboliger og har udvidet fra Danmark til Norge, Tyskland og senest Sverige. 🐚 (Foto af teamet bag med tak til Landfolk).

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • FRA CO2 TIL GENBRUGTE KEMIKALIER 🍏 Forskere fra DTU - Technical University of Denmark har udviklet en teknologi, der kan omdanne CO2 til kemikalier. 🧪 Gennem virksomheden Again har stifterne Maximilian Kufner og Torbjørn Ølshøj Jensen nu rejst 225 mio. kr. i kapital fra bl.a. EIFO selv, venturefonden KOMPAS VC og GV (Google Ventures). Investeringen giver rigtig god mening for EIFO – også rent strategisk: "Vi arbejder i EIFO strategisk med at understøtte danske startups, der med samfundsforandrende teknologier kan bane vejen for den grønne omstilling. Again er et stærkt eksempel på en virksomhed, der kan gøre forskning til forretning - og understøtte Danmarks styrkeposition på biosolutions-området. Vi ser frem til at støtte selskabet på deres globale vækstrejse," siger Lasse Köhler, Investment Manager, Direct Investment - Green Transition i EIFO. 💰 Investeringsrunden blev ledet af Googles venturefond, GV (Google Ventures), samt den tyske venturefond HV Capital, hvor altså EIFO, venturefondene ACME Capital og Atlantic Labs samt vinduesfamilien Kann-Rasmussens venturefond, KOMPAS VC, også var med. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. 💹

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, grafik

    37.621 følgere

    Dynelectro HENTER MILLIONINVESTERING TIL AT UDVIKLE HØJEFFEKTIVE ELEKTROLYSEANLÆG Den sjællandske PtX-virksomhed rejser 45 millioner kroner til at videreudvikle deres Solid Oxide-elektrolyseanlæg (SOEC), som omdanner grøn energi til brint og grønt brændstof. Med deres unikke teknologi kan levetiden på anlæggene mere end femdobles, og nu skal en investering sætte gang i kommercialiseringen af virksomheden. 🚀 ”Med vores patenterede løsning gør vi det muligt at konvertere grøn energi til brint i stor skala, og investeringen giver os mulighed for at fortsætte arbejdet med at opskalere anlægget til 1 megawatt. Og det er præcist det, der skal til, når vi skal udvikle et kommercielt bæredygtigt produkt, som vi forhåbentlig kan præsentere allerede næste år,” forklarer Sune Lilbaek, CEO hos Dynelectro, der på seks måneder har fordoblet antallet af medarbejdere fra 10 til 20 og nu ser frem mod en A-runde i 2025. 💰 Det kræver kapital at gå fra forskning til udvikling og dernæst kommercialisering. Derfor skyder et stærkt syndikat af investorer bestående af Yara Growth Ventures, EIC Fund, The Footprint Firm, PreSeed Ventures og EIFO nu yderligere 45 millioner kroner i selskabet, der totalt har rejst omkring 150 millioner kroner siden 2022. I EIFO understøtter vi danske virksomheder, der arbejder på nye teknologier, der kan lagre grøn energi. Gennem en målrettet klimastrategi skal EIFO være facilitator for den grønne omstilling og modning af nye teknologier, så vi kan bidrage til det politiske mål om klimaneutralitet i 2045. 🍏 ”Dynelectro er et forbilledligt eksempel på en virksomhed, der med risikovillig kapital har udviklet bæredygtige løsninger, som vi har brug for både i Danmark og på verdensplan. Vi glæder os over, at en dansk virksomhed har knækket koden til at gøre elektrolyse mere rentabel, og hvordan Dynelectro styrker Danmarks position som foregangsland inden for Power-to-X,” siger Christian Winther, Partner, Tech & Industry, EIFO Investering.

  • Mød Alexandra, der investerer i mennesker og maskiner 🧑🤖   Alexandra Nguyen har altid interesseret sig for den harmoni, der kan opstå i sammenspillet mellem mennesker og teknologi. Det fokus bruger hun også i sit daglige arbejde i EIFO, hvor hun investerer i revolutionerende tech-virksomheder, der har potentialet til at vækste stort i både Danmark og udlandet.   Alexandra sidder i EIFOs direkte investeringsafdeling under området for Tech og Industry med et særligt fokus på et af de helt store temaer i EIFOs investeringsstrategi: kvanteteknologi.    Kvanteteknologi kan få afgørende betydning for stort set alle sektorer, og der tales særligt om potentialet til at computerberegne med uset hastighed, at sensormåle med uset præcision samt at kommunikere og kryptere med uset frekvens.   Kvante gør sig i øjeblikket bemærket – både lokalt i EIFO, men også nationalt, hvor regeringen har fremlagt en national kvantestrategi med EIFO i en central rolle. Som en del af strategien skal EIFO være med til at etablere en kvantefond med base i Danmark.   🗣️ ”Kvantedagsordenen er et stort strategisk fokuspunkt inden for investering i EIFO. Området er på et tidligt stadie. Derfor har jeg brugt meget tid på at forstå det danske økosystem,” fortæller Alexandra.   Hun understreger vigtigheden af strategiske partnerskaber og forståelse for det geopolitiske landskab, når der investeres i kvantevirksomheder. Hun tror på styrken af stærke samarbejder:   🗣️ ”Det er afgørende for Danmark at have stærke samarbejder i Europa og med USA, når udviklingen fortsætter, og der for eksempel kommer ny lovgivning,” forklarer hun.   Når Alexandra skal fortælle om sit arbejde og sit team, fokuserer hun på måden, de investerer på:   🗣️ ”Vi har fokus på det samfundsmæssige såvel som det finansielle afkast. Vi forstår i rene tal, hvad markedspotentialet er for pågældende virksomhed. Men også hvordan den passer ind i samfundet og i økosystemet,” forklarer hun.    Alexandra er i sit es, når hun er ude at tale med virksomhederne. Her kan hun nemlig gøre brug af sine sociale egenskaber til at se andre mennesker, og deres potentiale, behov og evner, klart:   🗣️ “Virksomhederne inden for deep tech har ofte forskerbrillerne på, men mine kompetencer ligger i at vurdere, i et forretningsmæssigt perspektiv, hvem der er den vigtige person at etablere kontakt med for netop denne person. Min ekspertise ligger i at skabe forbindelser på tværs,” fortæller hun.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, grafik

    37.621 følgere

    Den Sociale Kapitalfond henter trecifret millioninvestering til ny fond 💰 Gennem sociale effektinvesteringer hjælper de udsatte borgere, øger deres livskvalitet, mens de skaber et økonomisk afkast til investorerne. Målet er at forbedre livskvaliteten for 4.000 mennesker i Danmark og skabe offentlige besparelser på en milliard kroner. Da Den Sociale Kapitalfond lancerede sin første fond for sociale effektinvesteringer i 2021, var det den første private fond i Skandinavien på området. Resultaterne taler sit tydelige sprog: 🎯 Effekt I har fået mere end 500 mennesker i arbejde eller selvforsørgelse 📈 Besparelser på offentlige overførselsudgifter på mere end 90 mio. kroner 💲Ved udløb af fondsperioden forventes det tal at runde 250 mio. kroner Nu rejser holdet bag fonden 114 millioner kroner til Effekt II, som skal imødekomme nogle af de udfordringer, som velfærdssamfundet skal løse i fremtiden. Mistrivsel blandt unge, hjemløshed og livsstilssygdomme, bare for at nævne nogle eksempler 👥 🗣️ "Det var en stor bedrift at lancere den første skandinaviske fond til sociale effektinvesteringer, men det her er en endnu større bedrift. For nu er det ikke længere kun en teoretisk god ide – vi har bevist, at konceptet virker i praksis. Vi har skabt resultater, som gør, at investorerne tror på det, og den opbakning sætter vi stor pris på," siger Jannik Tharben Buchholz, ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond. Det er en række tunge investorer, der har sendt investeringskroner efter Effekt II. Blandt andet PKA, Lind Foundation, Lauritzen Fonden, Sparekassen Sjælland-Fyn og EIFO. 🗣️ "Vi er glade for igen at kunne bidrage med risikovillig kapital i endnu en fond under Den Sociale Kapitalfond. I EIFO understøtter vi fonde, der investerer bæredygtigt, og i det perspektiv er mennesker lige så vigtige som miljø. Som statens finansieringsfond er det afgørende, at vi går forrest og bakker op, når en ny fondsmodel skal bane vejen for branchen. Resultaterne fra Effekt I vidner om, at når man engagerer sig med så professionelle aktører, så er det muligt at øge livskvaliteten for borgerne, samtidig med, at man også har et risikojusteret afkast for øje," siger Tamara Savic, investeringslead på Den Sociale Kapitalfond Effekt hos EIFO.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider